Rengøring – Tæpper

3/17/2021 Indlæg

Tæpper har – trods løbende vedligeholdelse – brug for at blive rengjort. Når behovet for rengøring viser sig, er det en fordel at tage kontakt til en fagmand. Det vil sikre det bedste resultat, fordi fagmanden har viden om, hvilken type rensning der giver det bedste resultat i forhold til en bestemt type tæppe.

 

Tørrensning

  • Tørt pulver fordeles på tæppets overflade. Pulveret indeholder rengøringsmidler, der opløser fastsiddende smuds, så smudset bliver bundet til pulveret og derefter kan støvsuges op.
  • Der er ikke brug for tørretid ved denne metode.

 

Vådrensning

  • Vådrensning foregår med maskiner. Der findes en række forskellige typer af maskiner, der på forskellig måde fordeler shampoo og /eller rensemidler i tæppet.
  • Brug så lidt vand som muligt.
  • Det er vigtigt, at shampooen/rensemidlet bliver grundigt skyllet ud af tæppet med brug af rent vand over flere gange.
  • Maskinerne kan efterfølgende suge en del af vandet op. Det er dog ikke muligt at fjerne alt vandet.
  • Det er nødvendigt at lade tæppet tørre inden eventuelt inventar stilles tilbage, eller man begynder at gå på tæppet igen.
  • Nogle af vådrensingsmetoderne anvender varmt vand. Det er derfor meget vigtigt, at rensningsmetoden tilpasses tæppets fibre, så det undgås, at tæppet krymper. Det er ligeledes vigtigt at sikre sig, at rensevæsken eller shampooen ikke beskadiger tæppet.
  • Disse metoder opfylder selv større hygiejniske krav. Udseende af tæppet og dets holdbarhed bliver ligeledes bevaret.
  • Tørretiden – hvor der ikke må gås eller stilles noget på tæppet – varierer mellem 8 timer og op til ét par dage. Det afhænger af rensemetoden, tæppets tykkelse, og hvilke fibre tæppet er lavet af.